Om mig

Min livshistorie

Michael HedegaardJo, ser du, det vil jeg nu prøve at redegøre lidt for, og for at lægge ud, så vil jeg først kort skitsere mit liv, sådan som det har forløbet indtil nu: Jeg startede min karriere som menneske den 22. august 1978, hvor jeg på Skive Sygehus så dagens lys for første gang. Jeg er et morgenbarn, blev i hvert fald født kl. 5.45 en tidlig morgen. Dog er der ikke meget morgenmenneske over mig mere, nu foretrækker jeg i hvert fald at sove noget længere end til kl. 5.45. Men nu var jeg jo født og arbejdsløs, så jeg blev sendt i passiv forsørgelse, det vil sige i vuggestue, dagplejemor og børnehave. Men der gik nogle år før jeg fik noget at lave, faktisk cirka 6 år, så kom jeg i optræning i en børnehaveklasse på Dalgasskolen i Skive. Det tog mig så et års tid at bestå børnehaveklassen, og efter at have overstået det, så fik jeg lov at starte mine studier. Mine studier startede på Dalgasskolen, hvor jeg gik i en ganske almindelig folkeskoleklasse, men selvfølgelig lidt bedre end parallelklasserne! I folkeskolen havde vi en frygtelig masse fag, både de gode fag, som fx. matematik og formning, og selvfølgelig nogle af de skrækkelige fag, så som idræt, dansk, tysk og biologi. Men jeg overlevede trods alt det hele. Men det brugte jeg altså 9 år på, og så mente de, at jeg var klar til at drage videre, men det var jeg nu ikke, så jeg valgte at tage 10. klasse med. I 10. klasse valgte jeg medielinien, hvor man havde havde drama og lidt sang/musik. Det viste sig, at dette var det helt rigtige valg, jeg fik i hvert fald af vide, at jeg var en kæmpe talent indenfor skuespilleriet. Men som alle ved, så er det jo ikke penge i den slags, så efter folkeskolen valgte jeg, at blive “mappedyr”, det vil altså sige handelsskoleelev ved Skive Handelsskole. Den slags tager i Skive 3 år, hvilket det også gjorde for mig, og efter de 3 år, så var jeg efterhånden gået hen og blevet 19 år gammel, hvoraf jeg de 14 år havde gået i skole. Så det var vel efterhånden på tide, at jeg kom ud at se om jeg kunne andet end at sidde ned, så jeg meldte mig på Arbejdsformidlingen! Men ganske som forventet, så var Arbejdsformidlingen ikke særlig god til at formidle arbejde, så min fader skaffede mig et job samme sted som han arbejder. Så jeg fik love til at knokle på livet løs i møbelfabrikkens pakkeri, imens min fader sad og spillede på computer, eller hvad de nu fik tiden til at gå med inde på kontoret. Men der knoklede jeg så, men jeg kunne godt se, at det kunne jeg ikke holde til i længden, så efter et år søgte jeg ind på Aalborg universitet, hvor jeg gerne ville studere erhvervsøkonomi. Så i slutningen af juli 1999 fik jeg så af vide, at min ansøgning til studiet var blevet godkendt, så den 22. august 1999 flyttede jeg til Aalborg, hvor jeg kunne se frem til at skulle tilbringe mindst 3 år. Efter 3 år var jeg så uddannet som HA-rocker/civiløkonom, og jeg kunne sådan set havde forladt skolelivet. Men nu havde jeg jo vænnet mig til at sove længe og ikke lave noget, som ingen studerende jo gør, så jeg valgte at læse videre til “Cand.merc. i økonomistyring og informatik”, hvilket jeg nu skal til at bruge de næste 2 år af mit trivielle skoleliv på. Men det er jeg nu meget glad for… tænkt at blive betalt en SU på under landets officielle mindsteindkomst for slet ikke at skulle lave noget!?!? Er det et tilbud man kan sige ‘Nej tak’ til?? Jeg kunne i hvert fald ikke! Men ak og ve, alt har jo en ende og 2 år senere stod jeg atter overfor at være færdig. Opsparingen var blevet mindre og gælden større, hvilket jo desværre begrænser valgmulighederne, men efter et par ansøgninger fandtes der alligevel råd til at tage på et længere højskoleophold på en kristen højskole. Så skoleverden forlod jeg ikke helt, men forlod dog de erhvervsøkonomiske fag til fordel for de mere åndelige, da man jo siger, at både krop og sjæl skal have føde. Så efter 18 års skolegange med verdslig viden stod den nu på 5 måneders åndelig skolegang. Men 5 måneder er kort tid og snart stod jeg igen overfor at skulle finde ud af hvad fremtiden skulle byde på. Men uden penge på lommen er det begrænset hvad der er af muligheder, så det var med at lægge hovedet i blød – godt og grundigt! Men trods de dårlige odds så lykkedes det alligevel at finde en formidabel fortsættelse på karrieren: Dagpengemodtager! Tænk at få cirka 2,5 gange SU-satsen for at lave absolut ingenting!? Klog som jeg var, så afslog jeg selvfølgelig ikke dette, selvom jeg dog godt vidste, at ej heller dette var nogen endegyldig løsning, da jeg kun ville kunne gå et år på denne måde før de synes jeg skulle videre, men det er jo med at udnytte reglerne og tage hvad man kan få. Så jeg gik på dagpenge og som hobby fik jeg at skrive jobansøgninger – og det er der jeg er nu.

Ja, nu er jeg efterhånden kommet dertil, hvor jeg ikke længere ved hvad jeg skal skrive, men skriv til mig så skal du få svare på dine spørgsmål. ( Det kan måske tilføjes, at beretningen efterhånden trænger til en lille opdateringer… men hvornår den kommer, det vides ikke.)






2 svar til Om mig

  1. jesper ovesen skriver:

    Læs “Festlige hverdage” af Knud Pedersen – den har et fantastisk kapitel om hans barriere som skribent af jobansøgninger. En sprudlende mand, galskab på højt plan.

  2. Joen skriver:

    Dav Michael din skønne bandit, vi trænger da til en opdatering om hvad der sker. Samt nogle nye artikler måske?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *