De 10 bud for surfere

Der findes ikke særlige regler eller bud for vores færden på internettet. En kristen er henvist til akkurat samme ansvar og moral på internettet som i resten af livet. Derfor kan det være godt at overveje en ekstra gang hvilke konsekvenser vi kristnes grundlov (De 10 bud) har på internettet. Dette er et bud:

1. Du må ikke have andre guder: og ikke lade internettet optage dig så der ikke bliver plads til bøn og stilhed med Gud.

2. Du må ikke misbruge din Guds navn men skal være et kristent vidne overalt på internettet.

3. Du skal holde hviledagen hellig så det kristne fælleskab ikke forsømmes til fordel for cyberspace

4. Du skal ære din far og din mor så internettet ikke bliver vigtigere end tiden sammen med din familie og venner

5. Du må ikke slå ihjel men skal modarbejde enhver form for vold, had og ondskab på internettet

6. Du må ikke bryde ægteskabet heller ikke ved at søge websteder og netmiljøer som udstiller og priser pornografi, utugt og uanstændighed

7. Du må ikke stjæle og derfor ikke downloade eller distribuere programmer, musik og spil som du ikke har ret til at eje.

8. Du må ikke lyve og ikke lægge falske eller fordrejede informationer ud på internettet.

9. Du må ikke begære din næste hus… men skal være ærlig og til at stole på så du ikke snyder eller bedrager nogen, f.eks. ved at påtage dig en falsk identitet

10. Du må ikke begære… og ikke lade havesygen få magten over dig så du altid SKAL have den sidst nye software eller teknik

© 1999 Asbjørn Asmussen

Michael Hedegaard

Om Michael Hedegaard

Webmaster
Dette indlæg blev udgivet i Alle, Kristendom. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *